Udviklingen af evolutionslæren fra Darwin til i dag beskrives med fokus på forskellene – specielt indarbejdelse af genetikken og formulering af den neo-darwinstiske evolutionsmekanisme. Foredraget giver eksempler på hvordan anvendelsen af DNA-teknologi har åbnet nye veje i evolutionsforskningen. Holdstørrelse: Op til en skole.

Influenza har vi alle mødt. Den skyldes et virus, men modsat de fleste andre virussygdomme, så får de fleste af os influenza igen og igen. Selv hvis man bliver vaccineret hvert år, kan man få influenza en gang imellem. Årsagen er at influenza udvikler sig hurtigt, dvs. virus gennemgår evolutionære ændringer meget hurtigere end de fleste andre virus. Foredraget beskriver disse og andre fænomener indenfor influenzas epidemiologi og viser hvordan DNA-teknologi hjælper i bekæmpelsen af sygdommen. Holdstørrelse: Op til en skole.

Er Jorden det eneste sted i universet, hvor der findes liv ? Dette gamle spørgsmål har mennesket søgt svar på igennem mange tusind år. Men først de sidste 50 år har vi haft adgang til de tekniske muligheder til at undersøge universet, for eksempel vha. af kikkerter og igennem rumrejse. Det sted i vores solsystem, som har tiltrukket sig mest opmærksom, er vores naboplanet Mars. Selv om Mars er længere væk fra solen end Jorden, kan den i sine unge dage haft flydende vand på overfalden, vand som af mange forskere anses for en af livets forudsætninger. Vores opfattelse af Mars har ændret sig igennem tiden; fra at blive opfattet som stedet, hvor farlige Marsmænd levede, som kunne true vores civilisation, til en gold og livløs ørken. Fund af bakterielignende strukturer i Marsmeteoritten ALH84001 stimulerede interessen for at udforske Mars voldsomt og i de sidste 15 år er der blevet sendt flere missioner til planeten, som tilsammen har givet os meget detaljeret viden omkring dens fysiske og kemiske forhold. Med udgangspunkt i denne viden har vi ved Århus universitet udviklet og bygget instrumenter, hvori vi kan genskabe forholdene på Mars (www.marslab.dk). Heri kan vi nu undersøge, hvordan vore jordiske livsformer kan klare sig under forholdene, som de findes på Mars. Vha. disse studier kan vi undersøge de tilpasninger, som kraves af organismer for at kunne leve på Mars.

Holdstørrelse: Ingen krav

De færreste er nok klar over, at mange af de naturlige og kunstige sødemidler, der anvendes i fødevareindustrien bl.a. som ingredienser i cola og konfiture, er fremstillet ved hjælp af bioteknologi – i disse tilfælde enzymer fra mikroorganismer.
I foredraget gives en kort gennemgang af enzymers struktur og funktion samt fordele/ulemper ved at anvende enzymer til såkaldt ”grøn kemi”. Sluttelig vil nogle vigtige bioteknologisk processer til fremstilling af sødemidler ved hjælp af mikrobielle enzymer bliver diskuteret og demonstreret. Holdstørrelse: 25‐50.

Peter Teglberg Madsen har studeret hvalers adfærd og lyde overalt på kloden de sidste 12 år. Dette foredrag tager tilhørende med langt ned under havets overflade, og fortæller om, hvordan kaskelotten, det største rovdyr der nogensinde har levet på jorden, kan holde vejret i op til 2 timer for at fange dybtvands blæksprutter. Rejsen går også til Grønland, hvor ny forskning med små computere i målepakker har kunnet vise, at den kæmpestore grønlandshval kan filtrere 2000 tons vand og føde i timen, og til Middelhavet, hvor et af verdens mest sjældne dyr, den sky næbhval, sætter verdens rekord med et dyk til 2km, hvor trykket er på 200kg/cm2. Foredraget handler således om hvalers evolution, økologi, adfærd og sanser, og programsættes normalt til ca 1 time inkl videoer og lyd. Holdstørrelse: Mindst 100 personer, ingen øvre grænse.

Hjerte- og kredsløbssygdomme er hyppige i den vestlige verden. Men ved at studere dyr som har tilpasset sig til at leve under ekstreme livsvilkår, har forskere fra Aarhus Universitet fået ny og værdifuld indsigt i, hvordan vores hjerte og kredsløb fungerer.
Forskerne har fx undersøgt, hvordan giraffen får blod op til hovedet, hvordan skildpadder overlever i halve år i kolde søer uden ilt, og hvordan slanger øger hjertets størrelse umiddelbart efter at have slugt store byttedyr.
På billedet kortlægges kredsløbet hos en gul anakonda Eunectes notaeus i en CT-scanner. Foto: Jonas Lembcke Andersen.