9.45

Registrering og foredrag afholdes i Auditorium F, Institut for Matematiske Fag. Indgang ved bygning 530, Ny Munkegade ( se kort ).

10.00

Jørgen Bundgaard, institutleder, Biologisk Institut

Velkomst og introduktion til dagens program

10.15

Oceaner af vand

Katherine Richardson, professor, Biologisk Institut
Når vi tænker på naturen i havet, tænker de fleste på hvaler og fisk. Imidlertid får vi i disse år større og større respekt for, at det faktisk er de mindste organismer i havet, som har den største betydning for mennesker, idet disse organismer bidrager væsentlig til både de globale elementcykler og klimadannelse. I foredraget vil noget af den nyeste viden vedrørende betydning af biologiske processer i havet blive præsenteret, med særlig fokus på hvordan globale forandringer, herunder klimaforandringer, kan ventes at påvirke disse processer.

11.00

Kaffe/te og boller med ost

11.30

Strukturel biologi og molekylær medicin

Poul Nissen, lektor, Molekylærbiologisk Institut

Enzymer er opbygget af store protein- eller RNA-molekyler og styrer alle biologiske processer, men hvordan gør de egentlig det? En del af hemmeligheden ligger i, at disse kæmpemolekyler antager veldefinerede strukturer med specifikke bindingslommer og katalytiske centre. Disse strukturer ændrer sig på ganske bestemte måder, når enzymerne arbejder. Enzymer kan på denne baggrund også reguleres i hastighed, tændes og slukkes, og bringes til at ændre på substrater eller produkter – en række karakteristika vi også kender fra hverdagens værktøjer og maskiner. De er med andre ord naturens sande nanomaskiner. Her kommer vore lægemidler også ind i billedet, da de ”piller ved knapperne” og påvirker de biokemiske reaktioner ved at interferere med enzymernes strukturændringer og bindingslommer.

Lektor Poul Nissen vil fortæller om, hvordan molekylærbiologerne undersøger livets basale processer og de medicinske virkningsmekanismer på det molekylære niveau, og om hvordan fremtidens lægemidler bliver designet med udgangspunkt i denne viden.

12.15

Evolutionært udviklet omverdensforståelse

Michael Hansen Ph.D. studerende, Steno Instituttet

Forskning viser at en lang r ække kognitive og psykologiske mekanismer bærer præg af at være evolutionært udviklede. Hertil hører de tænkeredskaber vi gør brug af når vi søger at forstå den fysisk-biologiske omverden, og som er en vigtig bestanddel af elevers hverdags- og skoleforståelser af naturfaglige fænomener.

12.45

Frokost

13.45

Betydningen af vores genetiske forskelle

Mikkel H. Schierup, lektor, Biologisk Institut

To mennesker er i gennemsnit forskellige 3 millioner steder i deres DNA.  I disse år kortlægges denne genetiske variation forskellige steder på kloden. Dette data giver os et væld af information omkring hvorledes mennesket har spredt sig over kloden fra Afrika de seneste 100.000 år, hvilke egenskaber vi har udviklet under denne spredning, samt ikke mindst hvad der betinger arvelig tendens til folkesygdomme såsom kræft, sukkersyge og Alzheimers. Jeg vil give et overblik over hvorledes analysen af de store datamængder kan gribes an samt gennemgå nogle eksempler på ny indsigt.  

14.40

Besøg på forskningslaboratorier

Besøg på Biologisk Instituts laboratorier, hvor forskningsprojekter præsenteres gennem korte foredrag og demonstration af eksperimentelt arbejde. Aktiviteterne bliver afholdt af to gange, så hver deltager får mulighed for at besøge to forskellige laboratorier. Se program på hjemmesiden www.biology.au.dk .

15.10

Kaffe/te og kage

15.40

Besøg på forskningslaboratorier

16.15

Rovdyrenes fødevalg og biologisk kontrol

Søren Toft, lektor, Biologisk Institut

Rovdyr er vigtige regulerende elementer i naturlige fødenet og anvendes på samme vis i biologisk bekæmpelse. Forskningen i dette på AU har været koncentreret om betydningen af fødekvalitet for rovdyrenes funktion, specielt blandt de såkaldte generalist-predatorer. Baggrunden for dette var opdagelsen, at bladlus har lav fødekvalitet for de edderkopper og biller som formodedes at begrænse deres antal i kornmarkerne. Dette betyder ikke at naturlig kontrol af bladlus er umulig, men forklarer hvorfor generalist og specialist predatorer har vidt forskellig rolle i denne bekæmpelse. Biologisk kontrol ved generalist-predatorer på friland er afhængig af alternative fødekilder for predatorerne. Disse udgøres specielt af jordbundens springhaler og dipterer. Biologisk kontrol opstår derfor i et samspil mellem to af systemets fødenet, det plantebaserede græsningsfødenet og det detritusbaserede nedbryderfødenet.

Oplægget vil illustrere hvordan byttets fødekvalitet påvirker predatorernes fitness, hvilke fysiologiske og adfærdsmæssige mekanismer disse har til at håndtere bytte der er toksisk eller har forkert næringssammensætning, samt hvordan man ved organisk gødskning kan påvirke systemet i retning mod bedre biokontrol.

17.00

Tandhvalers ekkolokalisering af bytte på 1000 meters dybde

Peter Teglberg Madsen, forskningslektor, Biologisk Institut

Uden for kontinentalsoklen finder man en række elefant-tunge pattedyr, der er stort set ukendte for videnskaben. Disse såkaldte næbhvaler har vi for nylig fået mulighed for at studere ved at sætte mobil-telefon store målepakker fast på dem ved hjælp af sugekopper. Dette foredrag vil kaste lys over, hvordan disse luftåndende pattedyr dykker til mere end 1000 meters dybde under timelange dyk i jagten på føde. Det viser sig, at dyrene lokaliserer byttedyrene ved hjælp af ekkoer fra udsendte ultralydspulser, og at hvalerne på mange måder udviser sammen adfærd som man finder hos ekkolokaliserende flagermus.

17.45

Afslutning

18.00

Sandwich, frugt, ost og øl/vand