Biologisk Institut er pr 1.6.2011 en del af Institut for Bioscience og siderne opdateres ikke. Se det ny instituts hjemmesider på www.bios.au.dk !

Nedenstående emner præsenteres på forskningsenheder på det biologiske fagomåde indenfor fakultetet. Præsentationerne afholdes kl. 14.30 og igen kl. 15.45, så du kan efter interesse og plads vælge at følge to emner. Maksimalt antal deltagere på hver aktivitet er angivet i parantes efter titlen.

1) Bioteknologi - Demonstration af computerstyret bioreaktor (12)

Kjeld Ingvorsen Biologisk Institut

Computerstyrede bioreaktorer (fermentorer) er uundværlige redskaber i forbindelse med optimering af bioteknologiske produktionsprocesser til fremstilling af fx enzymer og antibiotika ved hjælp af mikroorganismer.   Computerstyrede bioreaktorer gør det muligt at monitorere og kontrollere temperatur, pH, iltkoncentration og substratkoncentrationer under fermenterings-processen, således at mikroorganismerne producerer mest muligt af det ønskede bioprodukt. I vil høre lidt om problemer med dyrkning af  mikroorganismer i bioreaktorer og få demonstreret opbygningen og instrumenteringen af en ”state of the art” bioreaktor.

2) Nematoden C. elegans som modelorganisme til studier af aldring og aldersrelaterede sygdomme (12)

Anders Olsen, Molekylærbiologisk Institut

Nematoden Caernorhabditis elegans er en fantastisk god genetisk og molekylærbiologisk modelorganisme, som har vist sig meget egnet til at studere komplekse biologiske processer som programmeret celledød og aldring. Nematodens popularitet i netop denne type studier skyldes bl.a. en kombination af dens korte levetid, de mange tilgængelige mutanter, som lever længere, og ikke mindst at det er let og billigt at overudtrykke eller inaktivere gener. Vi benytter C. elegans som modelorganisme til at teste hypotesen, at aldring og aldersrelaterede sygdomme grundlæggende forårsages af de samme molekylære processer. Vi har identificeret en række nye gener, som påvirker aldringsprocessen, og vi ønsker kort sagt at finde ud af, hvordan de gør det. Der vil være mulighed for at se forskellige mutanter, transgene orm som udtrykker GFP mærkede proteiner etc.

3) Demonstration af SEM (8)

Peter Funch, Biologisk Institut

De billeder man får med et scanningelektronmikroskop (SEM) kender de fleste nok. Støvmider i kæmpeforstørrelse og 3D ses ofte i aviser og blade. Se instrumentet i aktion og hør om dets anvendelse til undersøgelser af overfladestrukturer i biologisk forskning.

4) Ilt-transport og frigivelse hos vandplanter (24)

Brian Sorrell, Biologisk Institut

Planter der vokser i vådeområder og vandmættet jord har flere specielle tilpasninger til at overleve i et miljø hvor lave iltkoncentrationer kan forhindre respiration og vækst hos rødderne. Vandplanter danner nemlig store interne huller (aerenchym) der fungerer som plantens gastransportsystem, og evnen til at forsyne rødderne med ilt styrer forskellige arters forekomst og udbredelsen i naturen. Gastransport tilpasninger forklarer hvorfor nogle arter findes i dybere vand end andre, og hvorfor nogle arter findes i mere vandmættet jord end andre. Under besøget vil vi kikke på aerenchym fra forskellige arter, og vi vil vise hvordan vi i et simpelt eksperiment kan demonstrere hvordan ilten som transporteres i vandplanter frigives fra rødderne. Både mikroskopi og ilt-transport forsøget vil nemt kunne anvendes i biologiundervisningen.

5) Den største svamp med Google Earth (24)

Jens H. Petersen, Biologisk Institut

Svampe er ikke blot paddehatte. Svampenes individer er levende mycelier i et substrat, fx i jorden <http://www.danske-svampe.dk/DKText/ordforklaringer/mycelium.html>. Og de udgør her de største individer i verden, med „The Humongous Fungus” <http://botit.botany.wisc.edu/toms_fungi/apr2002.html> & <http://www.fs.fed.us/pnw/news/fungus.htm> som det mest kendte eksempel. Vi ser på hvilke generelle ressourcer der er til undervisning i svampe. Herunder skal vi se hvordan vi finder de mindste og de største individer af svampe i den danske natur. Det største individ i Danmarks natur er givetvis en svamp og vi prøver at finde en kandidat ved hjælp af Google Earth.

6) Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr (24)

Mark Bayley og Tobias Wang, Biologisk Institut

Vi vil præsentere en øvelse, som er en del af vores besøgsserviceudbud til gymnasieklasser. I denne øvelse måles temperaturens indflydelse på Agatudsers (Bufo marinus) stofskifte i hvile og under arbejde. Stofskiftet måles ved at kvantificere iltoptagelse og kuldioxidudskillelse ved to forskellige temperaturer i hvilende dyr og efter en periode med høj aktivitet. Der vil blive udleveret en tilhørende øvelsesvejledning skrevet i samarbejde med Lisbeth Hansen og Hanne Wolff fra Århus Statsgymnasium.