Drosophila-stammer til undervisning fra Drosophila Laboratoriet, Aarhus Universitet
Listen omfatter kun mutant-stammer, som efter kort tids øvelse let vil kunne skelnes fra vild-typen. Mutantgenets navn er efterfulgt af to tal. Første tal angiver nummer på det kromosom, hvorpå det pågældende gen er lokaliseret, mens andet tal angiver placeringen på kromosomet i centiMorgan (overkrydsningsenheder). To gener udviser kobling, såfremt de er på samme kromo-som med en indbyrdes afstand, som ikke overstiger 50 centiMorgan. Drosophila melanogaster har 4 forskellige kromosomer. Komosom 1 er X-kromosomet, mens 2, 3 og 4 er autosomer. Nedenstående stammer kan rekvireres mod betaling ved skriftlig henvendelse (e-mail) til:
Drosophila Laboratoriet, Biologisk Intitut, Genetik og Økologi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade, Bygning 540, 8000 Århus C, eller e-mail: doth.andersen@biology.au.dk , (tlf. 2459 2787), eller joergen.bundgaard@biology.au.dk (tlf. 8942 3266)
PRIS: 190 kr. incl. moms og levering.
Af hensyn til korrekt fakturering skal angives CVR-nummer - eventuelt EAN-nummer.
- + : vildtype stamme (Oregon-R)
- w : white (1-1,5). Øjenfarve hvid.
- B : Bar (1-57,0). Har bjælkeformede øjne i homo- ( B/B ) og hemizygotisk ( B/Y ) tilstand. Der er ufuldstændig dominans, idet B/+ hunner har øjne og derved kan skelnes fra begge homozygoter.
- Cy : Curly (2-6,1). Vinger krøller opad ved 25°C, men vildtype ved 19°C. Cy -kromosomet bærer en recessiv letal, således at Cy/Cy fluer ikke udvikles. Cy -fluerne i stammen er derfor heterozygoter.
- vg : vestigial (2-67,0). Vinger stærkt reducerede, nærmest rudimentære.
- bw : brown (2-104,5). Øjenfarven lysebrun hos unge fluer, bliver mørkere med alderen. Den dobbelt recessive kombination bw/bw v/v har hvide øjne.
- se : sepia (3-26,0). Øjenfarve brun-rød hos unge, brun-sort hos ældre fluer.
- st : scarlet (3-44,0). Øjenfarve lysende rød, mørkere med alderen.
- e : ebony (3-70,7). Kropsfarven sort, dog noget lysere hos unge fluer.
- e st : ebony-scarlet se beskrivelsen af de enkelte mutanter. De to loci er koblede med en indbyrdes afstand på 26,7 cM på kromosom 3.
- e;vg : ebony-vestigial se beskrivelsen af de enkelte mutanter. Ikke koblede.
- w m f : white-miniature-forked. white: se ovenfor; miniature(1-36,1) giver korte vinger med grålig overflade; forked (1-56,7) giver børster, som er korte, fortykkede og ofte bøjede. De tre gener er indbyrdes koblede.