Biologisk Institut er pr 1.6.2011 en del af Institut for Bioscience og siderne opdateres ikke. Se det ny instituts hjemmesider på www.bios.au.dk !

Ferskvands- og marin økologi handler om hvorledes havene, kystnære områder, søer og vandløb fungerer. Levevilkår og omsætningsforhold i vand er meget forskellige fra vilkårene i luft på grund af vands fysiske og kemiske egenskaber. Planter og dyr, der lever i vand, har derfor udviklet en række tilpasninger til livet i vand, som for eksempel specielle morfologiske tilpasninger til vandbevægelse og særlige tilpasninger til at udveksle ilt og kuldioxid med det omgivende vand. Instituttets forskning søger at klarlægge hvordan økosystemerne fungerer under normale forhold og at finde generelle mønstre i biologisk struktur og funktion. Den biologiske struktur omfatter arternes fordeling og hyppighed i forhold til miljøet, og funktionen beskriver organismernes rolle i omsætningen af næringssalte og andre stoffer. Forskningen søger ført og fremmest at klarlægge hvorledes økosystemerne fungerer under naturlige forhold, med forskningen danner også grundlag for at forstå hvordan levevilkårene og biologien i vandløb, søer og havområder påvirkes når de forstyrres, for eksempel ved forurening eller ved ændringer i klimaet. Den aktuelle forskning omfatter bl.a. sprednings- og rekrutteringsbiologi, invasive arters økologi, stofomsætning, taksonomi og biodiversitet, samt effekter af eutrofiering og klimaforandringer.
Har du spørgsmål om marin- og ferskvandsøkologi kan du kontakte: