Biologisk Institut er pr 1.6.2011 en del af Institut for Bioscience og siderne opdateres ikke. Se det ny instituts hjemmesider på www.bios.au.dk !

Genetik er videnskaben om arvelighed. Man kan beskæftige sig både med arv af organismernes egenskaber (fænotyper) og med selve generne på DNA-niveau. Med de seneste års teknologiske landvindinger kan man endda analysere hele genomer bestående af milliarder af de basepar, som er bogstaverne i den genetiske information. Den genetiske variation inden for en art er råmaterialet for evolutionære ændringer, og den er fundamentet for den genetiske forskning ved Biologisk Institut. Man kan ved hjælp af avancerede statistiske metoder læse arternes og populationernes historie i deres DNA, hvilket f.eks.  kan bruges til at afklare, hvornår mennesket og de store menneskeaber splittede ud fra hinanden, og hvor store populationerne var, da det skete. Genetiske forhold spiller også en stor rolle for bevaring af truede dyr og planter. Har organismerne tilstrækkelig variation til at kunne tilpasse sig det stress, som klimaændringer udsætter dem for? Hvad er konsekvenserne af indavlen i små truede populationer, og hvad kan man gøre for at afhjælpe det? Hvilke populationer er vigtigst at beskytte for at opretholde arternes muligheder for evolution? Disse spørgsmål undersøges i så forskellige organismer som bananfluer, ål og europæisk bison. Endelig bruges analyser af DNA i stigende omfang til at identificere arter, både indenfor bakterier, planter og dyr (DNA barcoding) og til at undersøge deres slægtskabsforhold.

Har du spørgsmål om genetik kan du kontakte: